Turen idag skulle være på 465 km.

Turen mod Lake Isabella var til at starte med død syg. Kedeligt landskab og lige så kedelige veje. Vi kom igen ind i Californien.

Men efterhånden som turen skred frem, blev der mere at se på.

Frem tonede Sierra Nevada bjergene, flotte spidse bjerge som vi kender fra Europa.

Prøv at bemærke at billederne ikke er så tåget som ellers – der ligger ikke den fede varmedis ud over det hele idag. Temperaturen ved bjergene var også til at holde ud, vil tro den lå på sidst i tyverne, og ikke langt over fyrre som vi har haft den sidste uges tid i Arizona og Nevada.

Da vi kørte på den strækning, som i kan se på det sidste af ovenstående billeder, synes Kim at der var et stykke papir i luften som teede sig mærkeligt, og skulle lige til at spørge mig, om der mon var en dustdevil et sted…..i det samme blev bilen grebet at et kæmpe ryk….godt jeg lige havde tisset, ellers var det nok gået galt. For det er ret ulækkert, og man bliver ret forskrækket.

Nå, men vi kørte og kørte, og kom så til Lake Isabella.

Søen var smuk, med stedet et hul i jorden.

Vi stoppede kort, kiggede på hinanden og blev enige om at køre videre, selv om vi pt. havde kørt over 450 km.

Vi blev enige om at tage frem til det næste stop, som vi havde planlagt.

Ha!! Her var det så Dorrit, vores kære GPS, valgte at lede os på afveje op i bjernene. Sikke en spændende tur det blev. Jeg måtte igen tage mit talent som sandsæk frem, for i guder der var højt og stejlt og smalt. Men der var smukt.

Vi fik en køretur vi ikke i vores fantasi havde forestillet os. Men det tager vi med i oplevelserne. Men det var hårdt for især Kim, da vi jo som sagt var så trætte at vi var lige til at lukke op og….

Jeg tog en video undervejs, som jeg desværre ikke kan få til at virke her på bloggen.

Undervejs kom vi igennem et kæmpe område med den ene appelsin plantage efter den anden. Og på den anden side, vin så langs øjet rakte. Det blev så overtaget at oliventræer og annanas – ærgerligt man ikke lige kunne gå på rov.

Vi nåede frem til Visalia, ved Sequia National Park omkring kl. 17 – der havde vi så kørt 650 km på omkring 10 timer. NU ER VI TRÆTTE !!!

Vi fik lige handlet inden vi drejede ind på campingpladsen – køleskabet var blevet tømt inden Vegas. Vi stillede bilen til rette og jeg gik i gang med noget mad. Vi fik spist, og nu har vi lige siddet her på nettet og skrevet denne blog.

Tror ikke det varer længe før vi skal på hylden.

Vi er jo en dag forud for vores plan, nu vi droppede Lake Isabella. Det giver os tid til at besøge Kings Canyon/Sequia i morgen. Det er vi glade for.

Nok fra os idag. Tænk om en uge skal vi hjem…..så stort et land og så så lidt tid…..

Nu er der kun 15. min til at Sabina lander i Danmark, håber hun har haft en god tur hjem. Knus til dig, Mus, når du læser dette.