Ja, så sidder…..eller snare ligger vi hjemme i sofaen. Vi havde en meget lang tur hjem, synes vi. Men sådan er det jo altid når man skal hjem. Ingen søvn i flyet fra San Francisco overhovedet, da der var en del spædbørn med, som skreg og skreg….øv det er altså belastende. Men alt gik og ankom til tiden, så det var fint nok.

Vel ankommet til Kastrup, hurtig bagageudlevering og så ud….

Ude i ankomst hallen, stod til vores store overraskelse Kims mor og Peder, og kort efter kom Bethina ( svigerinde og huspasser ), Rebecca ( niece ) og så min mor. Det var med flag og champange. Dejlig overraskelsesmiley

Da vi havde stået og snakket og fortalt i en halv times tid, drog vi hjemad. Vi skulle lige forbi Hillerød med min mor, Bethina og Rebecca.

Så forbi Superbest for lidt mad og så hjem til missen. Mors dejlige missekat, det var så skønt at kramme hende igen.

Vi tog en lille RUGBRØDS mad ( rart med rugbrød ) – og BANG så sov Kim på sofaen. Jeg snurrede lidt rundt om mig selv og så gik jeg op for at lægge mig, hurtigt fulgte Kim og katten efter og vi sov meget hurtigt.

Vågnede her kl. 22, og nu er det jo så vi skal have arbejdet jetlaget ud af kroppen. Så vi må i seng og sove mere, og helst til i morgen tidlig.

I morgen skal der summes, kigges billeder, pakkes ud og kigges på alt det vi har købt.

Vi nåede ikke at betale for overvægt, men måtte omrokerere kufferterne og taskerne i lufthavnen. Dog måtte vi aflevere den ene håndbagage til “bagage”, da den var for tung til at komme med som håndbagage. Men så slap vi for at betale for overvægten, da det først skete ved boarding:-) og jo, den var beton tung!!!!