Blog Image

Gitte og Kim

Rejsen til USA

Hej, hvor er det hyggeligt at du har lyst til at kigge forbi vores blog. Den handler om vores forberedelse og rejsen rundt i Californien, Arizona, Utah og Nevada fra d. 20. maj 2012 til d. 14. juni 2012.

Det seneste indlæg ligger øverst.....så vil du læse med fra starten, skal du gå til den bagerste side, ved at bruge "næste" i bunden af siderne. Lidt irriterende, men sådan er det nu engang. God læselyst.

Lidt stemnings billeder fra Vegas

Rejsedagbog Posted on Wed, June 06, 2012 04:00:54

Og fra vores hotel



Las Vegas

Rejsedagbog Posted on Tue, June 05, 2012 08:54:27

Det er for vildt siger jeg bare!

Vi ankom i går til Circus Circus. Om aftenen fik vi ned gennem The Strip i alt dens pomp og pragt og millioner af lys.

Hvilket skue det var.

Hovedet var ved at falde af, fordi det kørte fra side til side, for at få det hele med.

Ved Tresure Island kom vi forbi, lige som deres time show var igang på det store pirat skib. Det er altså for vildt – flot og farverigt, men kæmpe ild søjler som spydes ud i natte himlen.

Ved Bellagio var der et stort show med vand og ild, igen for vildt.

Vi skulle finde et sted at spise,og vi fandt et sted som hed Dannys, god mad til en fornuftig pris.

Efter maden gik vi videre på striben, og faldt over et sted med levende musik, her gik vi ind og fik et par øl. Sabina bliver nødt til at vise sit pas hver gang hun vil købe alkohol og cigaretter. De vil ikke tro på hun er over 21. Ha ha, det morer vi os lidt over.

Vi gik hjem ad ved 0.30 tiden, der synes vi dagen havde været lang nok.

Her til morgen skulle vi pakke alt Sabinas habengut, samt tøj til de næste dage til os selv, det skulle jo med på hotellet.

Turen til hotellet, kun 1,5 km. væk, blev til et lille mareridt. Igen en meget stor bil i by trafik = ikke en god blanding.

Men møje og besvær fandt vi en løsning, og fik den parkeret tæt på hotellet til sølle 5$ pr. døgn.

Vi fik tjekket ind og fik et rigtig dejligt værelse med skønne store senge.

Vi pakkede lidt ud og slappede lidt af.

Ved 1 tiden tog vi en taxa til Premium Outlet i nord Las Vegas. Og så gik vi igang med stor shopping. Sikke man hurtigt kunne blive venner med Calvin Klein, DKNY, Converse, Aldo, Tommy Hilfiger og alle de andre gode mærker. Jeg må indrømme, jeg har aldrig prøvet at shoppe på den måde. Fedt at prøve. Kim var en meget tålmodig mand ( jo jo han fik også selv en del ) men alligevel.

Tilbage på hotellet slappede vi igen lidt af og besigtigede vore nyanskaffelser.

Ved 20.45 tiden gik vi ned for at få noget mad, vi blev her på MGM, selv om det føles som om man tager langt væk, fordi det er så stort.

Vi fik den største buffet jeg nogen sinde har prøvet, og ja vi fik spist igennem. Selv jeg to tog gange og tog også dessert. Haha og nu har jeg ondt i maven – så kan jeg lære det:)

Nu sidder jeg i min Queen size seng og kan se ud over strippen og alle lysene og glæder mig til at skulle sove.

Godnat her fra.



Turen til Las Vegas

Rejsedagbog Posted on Mon, June 04, 2012 17:04:34

Vi tog det stille og roligt i Kanab, og kom lige så stille og roligt derfra. Forbi et supermarked som have åbent, så vi kunne købe brød til morgenmaden. Vi skulle jo til at tømme lidt ud i køleskabet, inden vi rykker på hotel i Vegas.

Ud på landevejen, som bød på nye indtryk. Vi vekslede mellem at køre i Utah og Arizona, fordi vejen snoede sig så meget.

Umiddelbart virkede det som en øde tur mod Nevada. Men stadig med en bjergkæde så stor på vores højre side.

Vi lavede et pit stop i Walmart, så Sabina og jeg kunne købe kosmetik, som jo koster “ingenting” herover. I mens sad Kim og så et afsnit “Big Bang Theory” med benene oppe. 200 miles ventede forude.

Vi kørte opad…. og så kørte vi nedad…jeg havde virkelig ikke haft den fornemmelse, at der var så bjergrigt herover. Men det skal jeg love for at der er.

Vi kom fra ca. 5000 fod i Utah og kørte på et tidspunkt bare ned og ned. Inden nedkørslen, var der et stort skilt gentagne gange, om at man skulle tjekke sine bremser inden man kørte ned…..så kan man jo tænke lidt over det, jeg sank lige en ekstra gang i hvert tilfælde.

Den lange vej ned var sprængt ned mellem klipperne.

Der blev brugt noget af bremseskiverne på vej ned.

Her er ekstremt varmt og tørt. Vi kan godt mærke på vores slimhinder, at vi har været højt oppe nogle dage. Her er en luftfugtighed på 10-15% og så er her støvet. Det gør at snudeskaftet tørre helt ud…

Her er også store skilte som indikerer brandfaren, og den er på HØJ!

Nå, men vel nede i mandshøjde, ca. 2000 fod, kørte vi på et langt lige stykke frem mod Nevada. Der var masser af kaktusser langs vejen. Og ved gud om der ikke også kom et par cyklende i heden. De var sgu da ikke rigtig kloge. Der er vel 45-48 grader eller mere der ude i ørkenen. Nå, men det er deres valg, håber de havde masser af vand.

Det var meget diset på grund af varmen, så det kunne være svært at se ud over landskabet. Men vi fik da øje på skiltet her.

Vi skulle kun lige ind i Nevada, da det første casino dukkede på, og så lå det der ellers bare på stribe.

Et pænt stykke fra Las Vegas, lå der en kæmpe kraftstation som var med til at pumpe strøm ind til byen. Der var et virvar af elmaster inde i varmedisen.

Lige pludselig kunne vi i se omridset af alle de høje huse og Stratosphere dukke op i Vegas. Ærgerligt at de var så diset.

Men nu tættere vi kom på, nu mere kunne vi se.

“Indkørslen” til byen var temmelig lang, men med god skiltning. Men vi har jo også vores trofaste “Dorit”, gps’en som vi har lånt af Helene, som følger os sikkert rundt.

Og vupti – camp here, så var vi fremme.

Circus Circus, var vores første stop i Las Vegas, inden vi skal på hotel.

Vi tjekkede ind, fandt vores plads og tændte airconditionen på FULD skrue. Som om det hjalp????? nope.

Jeg skyndte mig at gå op i vaskeriet for at smide en vask over, og så tilbage i vognen i håbet om at airconditionen ville gøre sit arbejde. Der gik rigtig lang tid før den kunne bare køle en lille smule. Hold da nu op her er varmt. Og jeg som elsker varme, må indrømme at den er stor styg.

Nu var der bare at vente på at det ville begynde at “tusse”, så vi kunne gå ud på Strippen og kigge.



Bryce Canyon

Rejsedagbog Posted on Sun, June 03, 2012 04:56:42

Dejlig mætte ankom vi til National Parken, Bryce Canyon.

Vi parkerede vognen, og tog schuttelbussen op. Det kostede ingeting, da vi har købt et Nationalpark pas, til alle nationalparkerne.

Forresten, helt tilfældigt spurgte vi hvad tid bussen kørte afsted, og her opdagede vi så lige at vi var kommet ind i en anden tidszone. Mountain time. Så er der kun en tidsforskel på 8 timer, istedet for 9. Men det ændrer sig igen i morgen, når vi kommer til Nevada.

Da vi kom derop skulle Sabina, som sædvanligt, lige sætte sig ind i hvad vi skulle se. Hun interesserer sig meget for alt sådan noget. Og kan fortælle os meget undervejs om, hvorfor tingene ser ud som de gør. Dygtig tøs:-)

Vi skulle også lige læse hvad vi skulle gøre, hvis vi mødte en bjørn eller en mountain lion – hmmm…..håbede ikke det ville ske, hvilket det heller ikke gjorde.

Vi var godt nok kommet højt op, og man kunne godt mærke at luften var tyndere. Engang imellem skulle man lige hive lidt efter vejret.

Vi havde “denne lille hoppe tosse” med på turen….

Vi blev enige om at følge en vandrerute på små 3 km. Vi havde ikke lyst til at kaste os ud i dicideret “hiking”, men vi ville gå fra det ene view point til det andet. En flot tur. Nogle steder var stien rigtig smal helt ud til kanten, jeg var ikke stolt, for det blæste lige pludselig op langs klipperne. Godt nok ville jeg jo nok ikke blæse ned, men jeg bryder mig sgu ikke om det. Men vil man opleve noget, må man overvinde skrækken og gå over og videre.

Synet som mødte os hele vejen rundt kan ses nedenfor.

Kan i forstå man bliver betaget?

Og så er det jo lige Sabinas bamse, Teddy, som bliver 25 år på onsdag. Hun er altid med Sabina på rejse, og bliver altid fotograferet hvor hun er.

Det var en god gåtur vi havde, hvor vi fik rørt stængerne…

og så er der de billeder som altid er sjove at tage når man er afsted på tur.

og så lidt mere udsigt..

og igen igen igen…..så mødte vi ham her…

Færdig med at kigge klipper gik vi til schuttelbussen igen. Godt vi ikke havde vores pistol og ghettoblaster med…

og godt, at vejret var godt. Det var været omkring 105 F idag.

Nu sidder vi på RV pladsen i Kanab, under en valdnøddetræ og skriver blog og har syndet med Mc Donalds mad.

Ellers har vi hygget på bænken uden for hele aftenen, og gået efter dejlig is og milkshake. Kim og Bina spiller Angry Birds og jeg har brugt tiden her på bloggen, så i har noget at stå op til.

Dagen i morgen byder på køretur på ca. 200 miles til Las Vegas i Nevada.



“Indkørslen” til Utah

Rejsedagbog Posted on Sun, June 03, 2012 04:12:50

Så kom vi over “stateline” til Utah.

Væk var skuet over søen, men så kom det meget andet at se på. Nye slags bjerge overtog billedet, et billede som aldrig ville ende. Bjergkæden er så lang, at man ikke har nogen ide om hvor den ender. Den skifter form og farve undervejs.

Vi bemærkede at der blev mere grønt, jo længere vi kom ind i Utah. Rart til en afveksling.

Der var masser af stigninger på turen, og selvfølgelig også ned….

Kim gør det så godt som chauffør. Til tider er det svært at styre det store bæst vi kører i, der kommer tit kastevinde op fra klippesiderne, som får det til at rykke i vognen. Ind til nu har vi kørt ca. 2400 km. Jeg har ikke kørt en meter, og tror egentlig heller ikke jeg har lyst….;-)

Generelt er vejene ret dårlige herovre. Asfalten er så bumpet, at det hele til tider rasler. Langs vejkanten så vi døde hjorte, som ikke bliver fjernet som der hjemme, så der var alt fra nogen som lige var blevet kørt ned, til at der bare ligger et skelet. Noget usselt at se.

Vi har nu set mange sjove dyr på vores vej, også de andre strækninger. Stinkdyr, vaskebjørne, egern, jordegern, hjorte og noget, som man ikke længere kan se hvad har været…

Vi nærmede os Red Canyon, som ligger lige før Bryce Canyon.

Flotte formationer – endnu engang nye – kom frem foran os.

Så nærmede vi os Bryce, men vi skulle lige have lidt mad inden vi kørte ind i parken. Så et hurtigt stop på Subway, hvor vi fik en sandwich og så afsted til nye oplevelser.



Videre mod Bryce Canyon

Rejsedagbog Posted on Sun, June 03, 2012 04:11:04

Vi havde ikke stillet uret idag, så vi sov til 7.30…det længste vi har kunne sove ind til videre ( husk lige vi er på ferie ), men det havde været en forfærdelig varm nat.

Vi kom ud af fjerene og spiste morgenmad, med den fantastiske udsigt over søen. Jeg ved godt jeg skriver fantastisk hele tiden – men hvad pokker skal jeg ellers skrive, når det nu er det?

Efter morgenmaden, pakkede vi vognen og drog videre. Vi sugede det sidste af Lake Powell til os inden vi kørte helt væk fra den.



Mærkelig vind i aftes

Rejsedagbog Posted on Sun, June 03, 2012 04:05:50

Lige som vi var hoppet i kassen, kunne vi høre at det blæste vældig op på meget kort tid. Det hylede i taglugerne og “skubbede” til vognen. Det lød som om der var småregn. Nå, pyt, det kunne vel give en lidt mildere temperatur.

Men lige pludselig hylede det vildt og vupti, så blev vognen rystet fra side til side et kort øjeblik – meget ulækkert.

5 minutter efter kiggede vi ud, alt var stille igen. Håndklæderne som lå til tørre, lå et pænt stykke væk og vores sanitetsslange fra vognen var hevet op ad hullet…..

Underlig oplevelse og lidt uhyggelig. Vi ved ikke hvad det var og vi faldt i søvn i heden…



Det er så varmt…

Rejsedagbog Posted on Sat, June 02, 2012 07:44:21

Som skrevet før, så har det været 47 grader idag. Det har taget os rigtig lang tid at få kølet camperer ned til en nogenlunde udholdelig temperatur. Men det er stadig møg varmt, lige så fødderne dunker af varme. Klokken er 22.42 og vi skal til at finde sengen. Jeg er spændt på om vi kan sove i varmen. Vi håber, for vi er trætte….puhaaaa…

Godnat herfra og godmorgen til jer alle derhjemme.



« PreviousNext »